Serviceaftale

CBC serviceaftale er en for dig som kunde, fast pris på dine serviceudgifter !

Aftalen er en fast pris på udførsel af de i instruktionsbogen foreskrevet service – herunder skift af olier, væsker, filtre, remme, arbejdsløn og kørsel. Aftalen indbefatter også en GPS Sporingsenhed, som varsler os om hvornår der skal foretages service, enheden viser os hvor maskinen er og Du som kunde får adgang til sporingsenheden. Reservedele – væsker andet som ikke er omfattet af forskrevet service faktureres særskilt, hvis aftalt skiftet!

Fakturering !

Aftalen faktureres efter udført service og faktureres efter den aftalte faste pris og det gældende time interval.

Eks. 250 timers service (250 timer x eks. 18,- pr. time = 4.500,- ) 

Nogle service er dyrere end andre, den faste pris tager udgangspunkt i et gennemsnit.

OBS: Evt. monteret ekstraudstyr, og partikelfilter er ikke omfattet af aftalen.

Hertil kommer et årligt abonnement på 1.095,- for licensen til GPS enheden.  Beløbet opkræves ved aftalens start og herefter én gang årligt.

GPS – sporingsenhed !

Sporingsenheden placeres af CBC på maskinen ved første service efter at aftalen er indgået. Prisen for enheden er inkluderet i den faste pris og er altså kundes ejendom efter indgået aftale. 

CBC sætter enheden op til at give os alarm ca. 50 timer før det er tid til service, vi kontakter dig for at aftale hvornår service kan udføres. Vi kan se hvor enheden befinder sig og du får også adgang via din smartphone at spore maskinen.  Det giver en sikkerhed for at din maskine serviceres til tiden og skulle der være behov for at spore din maskine ved eks. Tyveri er der mulighed for det også. 

Opsigelse af aftalen !

Aftalen kan skriftligt opsiges med 3 mdr. varsel efter 3 sammenhængende service. 

Øvrige vilkår !

Almindelige salgs og leveringsbetingelser er gældende for aftalen. Prisen reguleres 1 gang pr. år 1. Januar ifølge prisindekset.  Vi tager desuden forbehold for prisregulering fra vores leverandørs side.  Alle priser er eks. moms og afgifter.  Aftalen gælder øst for storebælt på alle brofaste øer, CBC medarbejdere skal have almindelig adgang til maskinen på fast bund, og i en rimelig rengjort stand således service kan udføres uden behov for afvask. Prisen er baseret på arbejde inden for normal arbejdstid. 

Opret Serviceaftale

Anmod om en serviceaftale

Vi kontakter dig når vi modtager formularen, for at vi kan afdække de endelige detaljer i aftalen.