2 stk. nye New Holland T7060 til Pasmergårdens Maskinstation

Store læs og skarpe drej med New Holland

 

Pasmergårdens Maskinstation har fået leveret to New Holland T7060 traktorer primært til store vogne, men også til snerydning, hvor Super Steer gør de store traktorer meget handy

 

Efter at have kørt med en New Holland T7060 på 232 hk i et års tid, har Pasmergårdens Maskinstation fået leveret endnu to af den populære New Holland traktor.

 

Den sydsjællandske maskinstation udskifter to udtjente New Holland traktorer. Blandt arbejdsopgaverne for de nye T7060 er at køre med diverse gyllevogne og en stor sprøjte samt i øvrigt indgå i de alsidige arbejdsopgaver, som løses af Pasmergårdens Maskinstation. Om vinteren indgår de nye traktorer også i snerydningsberedskabet.

 

- Når vi køber New Holland T7060 igen hænger det selvfølgelig sammen med, at de størrelsesmæssigt passer godt med vores behov, og så har vi ingen problemer haft med den første af modellen, siger indehaver Klaus Neerup.

 

- Jeg har handlet hos Bay Christensen i mange år både med traktorer, entreprenørmaskiner og redskaber, og vi er altid kommet godt ud af det sammen. Deres service er i orden og værkstedet fungerer godt. Det er selvfølgelig også vigtigt, understreger Klaus Neerup.

 

De nye traktorer er forsynet med New Hollands unikke Super Steer system, hvor forakslen drejer med, så traktoren har en meget lille venderadius.

 

- Det har vi kørt med på flere traktorer, og det kan vi slet ikke undvære. Specielt ved snerydning i byerne er det meget lettere at komme rundt, når vi har den lille venderadius, men også ved landbrugsarbejde er det værdifuldt, siger Klaus Neerup.

 

Pasmergårdens Maskinstation har 835 ha landbrugsjord, som dels er ejet og dels forpagtet. Der ud over udføres maskinstationsarbejde på Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland op til omkring linjen Næstved-Køge.

 

Virksomheden råder over en halv snes New Holland traktorer og har desuden nogle af et andet mærke. I sommer var der 10 medarbejdere, mens der drosles ned til fire fastansatte i vinterperioden.

 

Yderligere oplysninger:

Michael Hansen, Bay Christensen A/S, tlf. 4033 6863. E-mail: mh@baychristensen.dk
 
Login
Alle priser er i DKK og ex. moms.
         
 
Modec EL-Lastbiler Produkt katalog